Filosofi

...frit efter Kierkegaard

Ønsker man at påvirke en målgruppe – til at ændre adfærd, til at ændre holdning, til at købe et produkt – er det afgørende at lokalisere målgruppen fysisk såvel som mentalt, og begynde der.

Det er hemmeligheden i al god kommunikation.

Enhver, der overser dette, risikerer at ende som spøgelsesbilist på kommunikationsmotorvejen.

Evnen til at opnå viden om målgruppe og marked overgås kun af evnen til at forstå og omsætte den til lighedstegn mellem nærværende kommunikation og effektfuld markedsføring.

Fristes man til at droppe målgruppens karakteristika, markedets bevægelsestendenser og kundens identitet til fordel for fordomme, antagelser og temperamentsbestemte påhit, vil man fra tid til anden kunne opnå en af reklamebranchens priser, men aldrig kundens gunst.

Effektfuld markedsføring forudsætter en vis ydmyghed for opgaven. Resultatet er ikke givet på forhånd. Indsigt, kompetent kreativitet, en aktuel værktøjskasse, vilje til hårdt arbejde og tålmodig fokusering på målet øger sandsynligheden for succes markant.

« Passion...

Kompetencer »