Særlige behov imødekommes
12. oktober 2009
StruerSkolen rummer mange uddannelsesmuligheder. En af skolens
linier er STU Uddannelsen, hvor unge med særlige behov kan
gennemføre en ungdomsuddannelse. I en hverdag som udover almen
uddannelse, også rummer hjælp til at skabe sociale
kontakter, lever eleverne sundt og aktivt i trit med skolens
filosofi.
Til Uddannelses- og beskæftigelsesmessen for unge med
særlige behov primo oktober besluttede StruerSkolen sig for at lave
en brochure, som gav de unge lyst og mod til at starte et ophold på
skolen. Proff Art løste opgaven med en 3 fløjet brochure med
billedmateriale, hvor både skolens aktiviteter og den sunde
livsstil blev illustreret. Et grønt æble på hovedet af eleverne gav
skolens logo et humoristisk virkelighedsbillede.
Tilbagemeldingen efter messen var positiv. Masser af unge havde
lagt vejen forbi standen og fik en snak og brochuren med hjem i
tasken til videre læsning.