Proff Art søger grafikere
25. september 2009
Opsvinget er startet. Vi oplever igen en markant stigning i ordretilgangen...
– Derfor skal vi bruge to nye medarbejdere, som vil være med til at skabe kompromisløs markedsføring!
kreativ grafiker
Vores vision er at være regionens stærkeste bureau på ide og koncept. Derfor mangler vi nu en kreativ grafiker. Du kender gamet inside out – fra et bureau eller en anden medievirksomhed
– og har intet mindre end et imponerende jobportfolio og måske en lille AD’er i maven.
Du kan trylle i Creative Suite og muligvis også i et 3D-program. Herigennem er du i stand til at
skabe overbevisende layouts og produktioner til trykte såvel som elektroniske medieflader.
Logik, enkelthed og helhedstænkning giver dig stilsikkerhed og din passion for form, foto, farve og typografi får løsningerne til at brænde igennem. Men du kender også balancen mellem kunst og resultatskabende markedsføring.
læs jobbeskrivelsen her >
kvalitetsgrafiker
Vi skal bruge en erfaren produktionsgrafiker på tegnestuen, right away…
Du skal have Creative Suite-pakkens programmer helt inde under huden, du har et overbevisende portfolio af produktionsopgaver, som du har haft ansvaret for, og så går du aldrig, aldrig, aldrig på kompromis med kvaliteten.
Udover dtp-opgaver vil du også få leverandørkontakten til de trykte medieflader, som der produceres til på bureauet.
Du er fleksibel, en god team player og kan snakke med både kunder og leverandører, ligesom du er indstillet på, at deadlines i perioder kræver dig godt og vel 100%.
Læs jobbeskrivelsen her >
Begge jobs ønskes besat så hurtigt, som de nuværende jobforhold tillader det.
Kortfattet ansøgning med CV og jobportfolio sendes eller mailes, så det er os i hænde senest
den 15. oktober 2009.