Nyt liv til gammel skole
16. december 2011
Proff Art har i samarbejde med kreative lærere på Haderslev
Kristne Friskole, designet et nyt logo til skolen.
Det gamle logo var en stregtegning af den karakteristiske
hovedbygning. Det var man enige om, var en kedelig løsning, og
efter at have arbejdet med skolens mission, vision og ønsker, var
det naturligt at runde det hele af med et nyt design på skolens
ansigt udadtil.
Skolens ønsker til et nyt logo, var at det skulle signalere
enkelthed, energi, liv, glæde, begejstring, vækst, omsorg og
tryghed. Med fokus på eleven/barnet/mennesket. Ligesom der var
ønsker om at det skulle være en grøn nuance.
Ud over et logo, fik skolen idéer til forretningspapir og
skiltning mm.