Multiform back to basic
2. februar 2009
Jubelbrølene fra køkkenbranchen fortoner sig i fortiden. Krisen kradser også på køkkendøren. Forbrugerne kryber i ly, forskanser sig og søger tilbage til de kendte og sikre rammer... de klassiske dyder.
Derfor ønskede Multiform at give deres absolutte grundsubstans – FORM1 – nyt liv. Under temaet “Fra køkken til møbelklassisker” genfortælles designhistorien om FORM1 fra 1982 og sættes i perspektiv med nutidens muligheder i materialer og indretning.
Det er blevet til en mini-kampagne med magasin- og distriktsbladsannoncer, brochure og pressemateriale i forbindelse med åbent-hus-arrangementer hos forhandlerne fra primo februar.