Kampagne vender strømmen

Kampagne vender strømmen

24. november, 2014

Det lokale energiselskab Vestforsyning har de seneste år solgt el gennem et fælles regionalt selskab. Rationalet i den store fællesskabstanke omkring salg og markedsføring udeblev imidlertid. Faktisk mistede Vestforsyning ca. 4.000 el-kunder i løbet af det seneste år.

Den strøm skulle vendes. El-salget blev således insourcet igen, og Proff Art blev – sammen med Thomas Maxe – valgt til at løse markedsføringsopgaven. 

Med håndboldlandsholdets og TTHs ultimative energibundt Kristina "Mulle" Kristiansen som kampagnefigur er kundetabet nu vendt til en kundestigning på +500, bare den første måned!

Kampagnen er afviklet på TV, på print, på web, på sociale medier, pressemæssigt, i kundemagasinet og outdoor på selskabets godt 50 biler. En kampagne som blev launchet med fuld tryk på den interne markedsføring. Kick-off-arrangement, undervisning, handout-materialer og lead cards klædte medarbejderne på til jagten på nye el-kunder.

« Mobiloptimeret Vesthimmerland

Dobbelt op på danske fødevarer »