3G-website til Holstebro Musikskole
5. maj 2009
Efter flere år samarbejde omkring en
indarbejdet kommunikationsplatform, som tog sit udgangspunkt i en
trykt hovedbrochure, var tiden kommet til en mere elektronisk
tilgangsvinkel til skolens markedsføring. En udvikling af skolens
3. generations website.
I tæt samarbejde med skolens ledelse og
webansvarlige har vi således udarbejdet en mere levende website med et blogforum, aktiv
anvendelse af lyd (hvis ikke på en musikskole, hvor så...?), levende billeder,
målrettet elevkommunikation, en langt mere dynamisk struktur og
online tilmelding, som nu er den eneste mulighed for tilmelding til
skolens mange tilbud.
Dermed er websitet blevet omdrejningspunktet for
skolens markedsføring. Det betyder der er skåret
kraftigt ned på den trykte kommunikation, som nu udelukkende består
af en lille folder, et par små annoncer og en plakat i ny og
næ.
Websitet markedsføres endvidere via webbannere
og facebook.
Vi følger løbende besøgstallene og
elevtilmeldingen på sitet. Målet er at fastholde den store
elevsøgning, hvor Holstebro Musikskole har en unik position blandt
landets ganske få musikskoler, som ikke har vigende elevtal.