Aktionsgruppen til bevarelse af
akutfunktionen på Regionshospitalet Holstebro ville råbe
politikerne i regionsrådet op. Budskabet var klart. Vedtagelsen af
flytningen af akutfunktionen fra Holstebro til Herning var
uacceptabel og ikke i tråd med en tidligere beslutning om bevarelse
af denne funktion frem til etableringen af et super-sygehus i det
midt/vestjyske område.
Under temaet »Afstand dræber«
udarbejdede - og sponsorerede - Proff Art idéarbejde og
produktion af en grafisk visualisering af problemstillingen samt en
kampagne med plakater, postkort, annoncer og T-shirts, som
opfordrede til at deltage i et fakkeloptog fra Den Røde Plads til
Regionshospitalet i Holstebro.
Over 5.000 borgere medvirkede.
Regionsrådspolitikerne modtog flere tusinde postkort og happeningen
gav masser af spalteplads, tv-tid og radiominutter. Desværre er det
stadig uvist hvilket indtryk det har gjort på politikerne?